POSTMODERNISMEN

Postmodernismen startede omkring år 1990, og man er ikke helt sikker på, om postmodernismen overhovedet er afsluttet endnu. Om ca. 10-20 år er det lettere at udtale sig, om hvornår perioden sluttede. Postmodernismen handler meget om det enkelte menneske, og hvordan hver enkelt har det. I postmoder-nismen er der meget fokus på ensomhed, status, generelt sig selv, og at finde ud af hvem man er, og hvad man vil.

I den postmodernistiske tid gav det meget mening for mange forfattere at tage udgangspunkt i det fysiske. Altså kroppen. Kroppen var jo det fysiske, og den kunne man altid regne med. Hvor kroppen var, var ”jeget” – eller var den egentlig det? Man begyndte altså at skrive noget mere om jeget, og hvem/ hvad man egentlig var. Det postmodernistiske er meget frit. Kroppen er ligesom det, der holder sammen på alt det flydende, der ikke rigtig er til at forklare. Derfor gik mange også op i sundhed, og hvordan man så ud, fordi man mente, at det udenpå viste meget, om den man var indeni. Det var derfor, der var meget fokus på sundhed og udseende. Det hele er meget lidt beskrevet, og det er op til læseren at danne sig sit eget indtryk og meget gerne også mening til det der læses.

I den Postmodernistiske tid, er der mange forfattere der har fokus på forskellen mellem det fiktive, og virkeligheden. Mange, måske specielt unge, bruger meget tid på sociale medier, computerspil osv., og det er vigtigt hele tiden at kunne skelne mellem virkelighed og det fiktive univers. I Postmodernismen, er der også meget fokus på sproget, fordi man mener at verden, hverdagen og generelt livet, forstås gennem sproget, som vi jo bruger til hverdag. Der er fokus på at undgå misforståelser, det vil sige at udtrykke sig klart, men også tonefaldet, og måden man udtrykker sig på.

Ordet ”Post” betyder på latin ”efter”. Det vil sige at tiden, Postmodernismen, i virkeligheden hedder ”efter modernismen”. Tiden er altså en form for genoptagelse, eller fortsættelse af Modernismen som startede i starten af 1900-tallet. Der er dog nogle forskelle, eller måske ligefrem modsætninger. Sproget er et fint eksempel, da man i modernismen brugte et meget kompliceret sprog, og beskrev rigtig meget. I postmodernismen er sproget meget mere enkelt, og det er mere op til læseren (eller beskueren) at danne sig et indtryk ud fra de få beskrivende ord og handlinger.